Inkassoomkostninger kaldes også inddrivelsesomkostninger eller inkassosalær. Det er de omkostninger, du har i ved at sende et inkassobrev til skyldner eller indgå en afdragsordning.
Hvem betaler inkassoomkostninger?
For at få dækket dine inkassoomkostninger, kan du kræve, at skyldner betaler et beløb som kaldes et inkassosalær. Inkassosalæret er ikke fastsat for at dækket de omkostninger, du har ved at benytte et inkassofirma eller en inkassoadvokat.
Hvornår kan du kræve inkassoomkostninger?
Følgende betingelser skal være til stede, før du kan kræve inkassoomkostninger:
- Handlingstiden for skyldners forpligtelse skal være indtrådt
- Det skal være rimeligt at tage sagen til inkasso
- Du skal sende et rykkerbrev med et inkassovarsel (påkravsskrivelse) til skyldner
- Endelig skal du sende et inkassobrev til skyldner, hvor du kræve, at skyldner betaler inkassoomkostningerne
Hvordan beregnes inkassoomkostninger i 2019 og 2020?
Du kan ikke frit bestemme, hvad skyldner skal betale i inkassoomkostninger/inkassosalær. Satserne for inkassoomkostninger er fastsat i en bekendtgørelse, og du finder satserne nederst på denne side. Inkassosalæret afhænger af to faktorer:
- Hvor mange penge du har til gode, det vil sige dit oprindelige fakturakrav inklusiv moms. Du kan ikke medregne renter.
- Om du selv inddriver dit krav (egen-inkasso) eller, om du har bedt et inkassofirma eller en inkassoadvokat om at inddrive kravet for dig (fremmed-inkasso).
Uanset om du selv inddriver dit krav eller andre, gør det for dig, har du krav på moms af inkassosalæret, hvis din virksomhed ikke er momsregistreret.
Kan du kræve, at skylder betaler for både egen-inkasso og for fremmed-inkasso?
Ja! du kan både kræve omkostninger for egen-inkasso og for fremmed-inkasso, hvis du har haft en rimelig grund til at sende dit krav til en advokat eller et inkassofirma efter, at du selv har forsøgt at inddrive dit krav.
Kan du kræve et inkassosalær for hver faktura, som skyldner ikke har betalt?
Igen er svaret et ja!, du må dog kun beregne inkassoomkostninger for hver faktura, hvis dine krav vedrører forskellige forhold, og at du har sendt dine krav til inkasso på forskellige tidspunkter. Et eksempel kunne være, at du over en periode har leveret forskellige produkter til skyldner.
Nedenfor finder du en oversigt over, hvad du kan kræve i inkassoomkostninger.
Gældens størrelse | Inkassoomkostninger (fremmed-inkasso) | Inkassoomkostninger (egen-inkasso) |
---|---|---|
0 - 1.000 kr. | 400 kr. | 300 kr. |
1.001 - 2.500 kr. | 700 kr. | 500 kr. |
2.501 - 5.000 kr. | 1.000 kr. | 650 kr. |
5.001 - 10.000 kr. | 1.300 kr. | 850 kr. |
10.001 - 25.000 kr. | 1.700 kr. | 1.150 kr. |
25.001 - 50.000 kr. | 2.250 kr. | 1.400 kr. |
50.001 - 100.000 | 2.850 kr. | 1.850 kr. |
100.001 - 250.000 | 3.850 kr. | 2.550 kr. |
250.001 - 500.000 | 6.400 kr. | 4.250 kr. |
500.000 og derover | 6.400 kr. plus en procent af den del af gælden, der overstiger 500.000 | 4.250 kr. plus 0,67 procent af den del af gælden, der overstiger 500.000 |
Jeg er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har været beskæftiget i advokatbranchen i Danmark og i udlandet. Jeg er ansvarlig for Advokaternes Inkasso Service og CloudCollect.