CloudCollect har ikke noget mindstebeløb for inkasso. Har du et mindre krav, anbefaler vi vores Zero model. Zero modellen gør det mulig for dig at oprette sager uden abonnement. Inddriver vi dit tilgodehavende, beholder du 80% af dit oprindelige fakturakrav. CloudCollect beholder 20% af din hovedstol samt de omkostninger, som skyldner skal betale.
Er der et mindstebeløb for at sende mit krav i fogedretten?
Det korte svar er nej! Du kan godt sende dit krav i fogedretten, selv om du har et mindre krav. Fogedretten stiller ikke noget krav om et mindstebeløb. Hvis vores henvendelser til skyldner ikke resulterer i betaling, kontakte vi dig for en drøftelse af, sagen skal fortsætte i fogedretten.
Hvad taler for at indbringe mindre krav for fogedretten?
- Hos CloudCollect er vi af den opfattelse, at det så vidt muligt skal betale sig at inddrive et tilgodehavende, derfor tilbyder vi typisk en rabat, hvis du ønsker at indbringe et mindre krav for fogedretten.
- Det er de færreste som har lyst til at møde i fogedretten, og det gælder særligt, hvis de skal møde op på grund af en mindre gæld. Sandsynligheden for at skyldner betaler et mindre krav er derfor forholdsvis stor.
- Likviditet i din virksomhed vil lide skade, hvis du konsekvent undlader at inddrive mindre krav. Som man siger “mange bække små, gør en stor å”.
- Hvis du undlader at forfølge mindre krav, kan dine kunder få den opfattelse, at du ser igennem fingrene med mindre fakturaer.
Politifremstilling er ikke altid en mulighed, når du har et mindre krav
Hvis skyldner ikke møder op til et fogedretsmøde, anmoder CloudCollect fogedretten om, at skyldner fremstilles med hjælp fra Politiet. Hvis du har et mindre krav, er det ikke sikkert, at fogedretten vil tillade politifremstilling af skyldner.
Hvis fogedretten afviser at fremstille skylder med hjælp fra Politiet, kan du i stedet anmode fogedretten om en udkørende fogedforretning, dvs. at fogedretten møder op på skyldners adresse.