Tlf. +45 66 80 40 40

Inkasso og indsigelser

Hvis skyldner er uenig i dit krav, er der tale om en bestridt fordring eller et krav med indsigelser. Et eksempel på en indsigelse kan være, at skyldner ikke mener, at dit arbejde er udført tilfredsstillende. Det er i strid med god inkassoskik, hvis din inkassoadvokat eller dit inkassofirma ikke forholder sig til indsigelsen i det brev, som sendes til skyldner.

Husk at oplyse din advokat eller dit inkassofirma om indsigelsen!

Sender du en sag med indsigelser til inkasso, skal du gøre følgende:

  • Fremhæv at skyldner er uenig i krav, så din inkassopartner ikke overser, at kravet er bestridt
  • Beskriv hvorfor du mener, at du har et krav på trods af indsigelsen
  • Vedhæft den korrespondance du har haft med skyldner

Hvad koster det at få behandlet en sag med indsigelser?

Prisen for at få behandlet en sag med indsigeler afhænger af kravets størrelse og indsigelsens karakter. CloudCollect foretager en individuel vurdering af sagen, hvorefter du modtager et tilbud. Jeg har skrevet en uddybende artikel om, hvordan sager med indsigelser behandles, herunder hvordan din advokat håndterer sagen, artiklen er offentliggjort af Billy Regnskabsprogram.

Kan I sende mit krav i fogedretten?

Nej! Du kan ikke sende en bestridt fordring i fogedretten. Hvis skyldner fastholder sine indsigelser, kan du vælge, om kravet skal indbringes for de civile domstole. Til forskel fra andre inkassovirksomheder, har CloudCollect mulighed for at få din sag indbragt for de civile domstole, idet vi deler kontor og medarbejdere med Advokaternes Inkasso Service.

Mangler du betaling?

Indtast dine kontaktoplysninger og lad os hjælpe dig med at få sagen ud af verden med det samme.