Tlf. +45 66 80 40 40

Hvordan skriver jeg et inkassovarsel?

Inkassovarsel

 

Et inkassovarsel kaldes også en påkravsskrivelse og skal indeholde følgende oplysninger:

  • Oplysninger som er nødvendige for at skyldner kan identificere kravet, dvs. at skyldner forstår, hvilket krav der er tale om
  • Kravet skal være gjort op
  • Skyldner skal kunne bedømme, om dit krav er retmæssigt, dvs. om der reelt består et krav
  • Dit navn og skyldners navn skal fremgå
  • Angiv en tidsfrist på 10 dage fra den dag du sender varslet
  • Oplysninger om det forhold som kravet støttes på. Støttes dit krav på en faktura, skal du oplyse, hvor meget fakturakravet udgør. Hvis du ønsker at opkræve renter, skal du oplyse, hvor meget du kræver i renter og grundlaget for renteberegningen. Ønsker du, at skyldner også skal betale fast kompensationsgebyr og rykkergebyrer, skal disse omkostninger anføres.

Skyldner skal modtage et inkassovarsel, inden dit krav kan tages til inkasso. Inkassovarslet kan skrives således: “Såfremt ovenstående beløb ikke bliver indbetalt til os senest 10 dage fra dato, vil kravet uden yderligere varsel blive taget til inkasso via CloudCollect. Dette vil medføre væsentlige yderligere udgifter for dig/jer.”


Kan jeg selv sende inkassovarslet?

Ja! det kan du, og det kan anbefales, at du selv sender inkassovarslet. Du kan lade dit inkassovarsel indgå i første rykkerbrev. Du kan godt sende dit krav til en inkassoadvokat eller et inkassofirma, uden at du har sendt et inkassovarsel, men det kan komme til at koste dig et beløb som svarer til inkassosalæret.


Er det nødvendigt, at jeg sender et inkassovarsel til skyldner, hvis jeg sender mit krav til en advokat eller et inkassofirma?

Det er en god idé, at du selv sender inkassovarslet til skyldner, inden du sender dit krav til inkasso. Advokaternes Inkasso Service har udarbejdet et rykkerbrev med et inkassovarsel, som du hente helt gratis. Uanset hvem du vælger som inkassopartner (inkassoadvokat eller et inkassofirma), vil deres salær typisk bestå af en procentdel af hovedstolen (dit oprindelige fakturakrav inklusiv moms), samt et beløb som svarer til de renter, gebyrer og salærer, som skyldner skal betale.

 

En del vores salær består af inkassosalæret. Skyldner kan ikke blive pålagt at betale et inkassosalær uden først at have modtaget et inkassovarsel. Hvis CloudCollect sender inkassovarslet for dig, og skyldner herefter betaler, vil vi bede dig om at betale et beløb som svarer til inkassosalæret.

 

Mangler du betaling?

Indtast dine kontaktoplysninger og lad os hjælpe dig med at få sagen ud af verden med det samme.