Tlf. +45 66 80 40 40

Persondatapolitik

  1. Formål og princip for behandling af personoplysninger
    Denne persondatapolitik fastlægger, hvordan CloudCollect (CC) behandler personoplysninger. Derudover kan du læse om, hvilke rettigheder du har, når vi håndterer dine personoplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores persondatapolitik, kan du kontaktes os ved at sende en e-mail til info@cloudcollect.dk.


    CC indsamler kun personoplysninger efter at have sikret, at der er et lovligt grundlag for behandling af personoplysningerne. Et lovligt grundlag er eksempelvis, at den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen. CC indsamler og behandler kun de personoplysninger der er nødvendige for at inddrive et tilgodehavende.

  2. Indsamling af personoplysninger
    CC indsamler og modtager personoplysninger med henblik på at inddrive vores kundes tilgodehavende og forbedre vores tjenester. Personoplysningerne indsamles fra den registrerede selv, i forbindelse med tilmelding af nyhedsmail, fra en part i en sag, fra registrer herunder Experian og via browser cookies, som du kan læse mere om her.

  3. Behandling af personoplysninger om kunden
    I forbindelse med indgåelse af en aftale med kunden om inkassoservice, har CC behov for identificere kunden og indsamle oplysninger om kunden, således at CC og kunden kan kommunikere.

    Ved tilmelding af CC´s service indsamler og behandles følgende oplysninger: Navn og e-mail på kontaktpersonen i virksomheden, virksomhedens cvr.nr., navn, adresse, e-mail og telefonnummer.


  4. Behandling af personoplysninger om skyldner
    CC modtager dine personlige oplysninger med henblik på at inddrive vores kundes tilgodehavende. Som led i sagsbehandlingen vurderer vi din evne til at betale kravet.


    Vores kunde kan oplyse os: Dit navn, cpr-nummer, adresse, e-mail, telefonnummer, bankkontonummer, individuelle eller familiære omstændigheder, beskæftigelse, mv. Vi indsamler oplysninger om dig herunder: Navn, fakturerings- og leveringsadresse, e-mail og telefonnummer, oplysninger om de vare eller tjenester du har købt, din indkomst, betalings- og kredithistorik.

  5. Deling af oplysninger
    Hvis vi deler dine oplysninger med tredjepart, gør vi hvad der er muligt for at sikre, at dine data håndteres sikkert. Vi kan dele dine oplysninger med vores kunde og Experian A/S. Oplysningerne deles med Experian A/S for at vurdere din kreditværdighed.

  6. Hvor længe gemme vi dine oplysninger?
    Vi gemmer dine oplysninger så længe det er nødvendigt for at inddrive vores kundes tilgodehavende og i øvrigt så længe det er nødvendigt for at opfylde vores forpligtelser overfor dig. Dine oplysninger vil blive gemt så længe det kræves i henhold til lovgivningen.


  7. Hvor behandler vi dine personoplysninger?
    CC overfører kun personoplysninger til lande uden for EU og EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejde), såfremt vi har et lovligt, rimeligt og legitimt grundlag herfor, og vi kan sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.


  8. Din adgang til personoplysninger og sletning
    Du kan anmode CC om følgende:
    1. Indsigt i de behandlinger af personoplysninger, vi har foretaget.
    2. Berigtigelse, såfremt personoplysningerne er forkerte eller mangelfulde.
    3. Sletning af de personoplysninger vi behandler. Du kan anmode om at vi sletter personoplysninger, hvis disse oplysninger ikke er nødvendige for det formål, de blev indsamlet til.   
    4. Begrænsning af behandlingen af personoplysninger.
    5. Behandling af indsigelse mod behandling af personoplysninger.


  9. CC som dataansvarlig
    CC er dataansvarlig for de oplysninger, som CC behandler om dig. Vi sikrer at de databehandlere, som CC benytter stiller sikkerhed for, at dine oplysninger er sikret, og at de er instrueret i, hvordan de må behandle dine oplysninger. Vi sikrer, at der er indgået en databehandleraftale med de databehandlere som CC benytter.

  10. Kontakt Datatilsynet 
    Hvis du ønsker at klage til Datatilsynet, kan de kontaktes her.   

Mangler du betaling?

Indtast dine kontaktoplysninger og lad os hjælpe dig med at få sagen ud af verden med det samme.